M. Ak, Ane! jeg ei veed, hvad dette skal betyde
At Faarekyllinger er kommet i vort Huus.
Og Hunden tuder saa, som nogen kunde bryde
Dens Hals i tu. Ja, meer, her er saa mange Muus.
J nogle Aftel er har og en Ugle skreeget
Saa fælt og ynkelig paa vores Huus og Tag - - -
A. Ak! kiere Mette Tie. Alt dette spaaer os meget.
Ak! alle disse Ting spaaer en bedrøvet Dag.
De er Forvarseler, de er ulykkens Fygle.
Vi Faarekyllinger maa lade have Roe.
Der kom paa vores Huus engang saadan en Ugle,
Og skreeg saa fælt, at man det neppe kunde troe;
Pasop i Lænken og saa tudede og go de,
Og Faarekyllinger var i hvert Hul og Krog.
Men see! min Moder kort derefter ogsaa døde.
Hun vidste det forud af sin Planete-Bog.
M. Hvor er den Bog? A. Den har jeg lagt udi min Kiste
Naar jeg kun haver den, saa har jeg Bøger nok.
Min salig Moder den berømmede og priiste
J den hver Aften jeg og læser ved min Rok.
M. Ak! Ane! vil du da ei denne Bog mig laane?
A. Nei, Mette, Mette, nei, den er min Helligdom.
Hvorfor jeg beder dig, du mig derfor vil skaane.-
Just midt i denne Snak Bud efter Ane kom.
Her var en Styver nu for Ane at fortiene.
Hun skulde hen og see til Giertruds Hielmet Koe,
Som trolleredet var; thi Ane just var ene
Som Docterinde for hver Kierling, Koe og Soe.
See! Ane sagde strax, den hielmet Koe var malket
Af Hexer, hvorfor hun maa hen at frelse den.
Hun Kors for Sengen skrev, og ud af Dørren stalket,
Og Mette hende bad: Kom, Ane! snart igien.
Man skulde neppe troe, at saadan Overtroe
J Christenheden og iblandt de Christne øves.
Men Ak! des verre! see! her findes meer end to.
Hvad meere Vidnesbyrd i denne Sag behøves.
Dog skal jeg sige Dem, hvoraf at Mette fik
Sin Skade. Mette paa høyhæled Tøfler gik.
Af dse approberede Uge Blade, udgaaer et hver Onedag
