førend dette Stykke fuldkommen kan afhandles: saa er det
fornødent, i Forvejen at anføre nogle Hoved-Regler, neml.
1. At Lineamenterne ligesaa lidet foraarsager Skiøn¬
heden hos et Frurntimmer, som en enfoldig
Tale giver Anledning til at formode en høi
Forstand.
2. At Stolthed og Hovmodighed forderver al Yndig¬
hed og Skiønhed, og at det saa kaldede Affecte¬
rede Væsen er skadeligere for skiønne Ansigter,
end Koparr.
3. At en Deilig kan umuelig være smuk, saafremt
det er hende ikke derhos tillige umueligt, at kun¬
de være utroe og bedrage.
Naar man nu endelig legger dette til Grund, saa
er det let at bevise, at det ægte og sandfærdige Middel,
til at forøge og vedligeholde Skiønheden, bestaaer alene
derudi, at man pynter og smykker sig med det, som er
lovligt, og er overeensstemmende med Dydens Regler.
Dette er den eeneste Maade, hvorved de Verker af den
gavmilde Natur, hvilke, efter en vis høi Geistes Udtryk,
ere forfærdigede af det Menneskelige Kiøns fiineste Por¬
cellain, bliver satte i Stand til, ligesom at besiele sine
Yndigheder, og lade dem sees i sin rette Glands. Des¬
uden er dette Middel ogsaa tienligt for dem, med hvilke
Naturen, efter Anseelse, synes at have omgaaet noget
skiødesløs. Deres Mangeler kan ogsaa herved temmelig
erstattes. Det er en afgjort Sag, at Fruentimmerne ere
fornemmelig skabte, for at forsøde det menneskelige Livs
Bitterheder, og for at give Glæden en større Høide. Alt¬
