Patrollen.
No. 29.
den 22. Jul. 1766.
D¬
er er neppe et Lang, der ja har sine Prævilegerede,
hvilke, uden at være bundne til Laugets-Regler,
udøve Laugets Friheder og Rettigheder. Dette
nues ogsaa den sikkerste Vey, til i en Hast at blive sine Med¬
borgeres Overmænd; thi Erfarenhed viser, at mange paa
den Maade ere blevne Matedorer, om hvilke man kan sige
med Poetet
saero nee edar honon,
Nuper in hane urhem pedibuqu renerar albis.
Blant Moralisserne finder man ligeledes mange, der
henhøre til Lauget, men tllegne sig Rettighederne og Bru¬
gen deraf, i Kraft af et Privileginm, hvilket Momus skal
have forundt dem, med Vilkaar at bruge Masquer. Disse
Folks Karakter ville vi i Dag aftegne efter de Limamenter,
vi nu og da have stiaalet os til, naar op ere uformodentlig
komne over dem uden Majquer. De kunne deles i to Clas¬
sex; Nogle ere skrivende, nogle talende Moralister.
De skrivende Moralister ville vi ey befatte os med, de
lade sig uogenlunde fordrage, man kan læse dem, om man
vil, og man kan bruge dem til Kræmmerhuuse. Dette er
enhyers Ret over dem, fordi de moralisere, uden Ret. De
ere og mere at undskylde, end de Talende, naar man eftere
tænker, at Kilden, hvoraf Moralerne flyde, er Pengelyst,
den Afgud, der næsten med en uomskrænket Magt regierer
alle Hierter. Lad da være, at de ingen Lærebrev kunne frem¬
vise, lad være de ey forstaae det moralske Haandværk, kunne
e derfor mere lastes, end den Student, der forstaaer alle
Sprog, og har hele Akademiers Videnskaber inde, saasnart
han hører en god Løn; eller den Fusker, der tager sig Mester¬
ftykkek paa, naar han kun kan fortene Penge? Hvo sku de
den være, som paa denne Maade ikke havde Lyn til at be¬
skrive al Perden til Skat?
