Men de talende Moraksker ere egentlig de, vi ville
beskrive. De nøder Folk til at høre sig, og man kan ikke
saa let undgaae disse som hine. Vil man strække Ordets
bemærkelse vidt, og kalde alle dem Moralister, som hægle
paa Folk; saa maa man tvivle om, enten Verden har flere
Doktere eller flere Moralister, saa uta lige ere de. Man
maatte da tælle ligesaa mange som Vindver, ja fast som
Mennesker, at spadsere og at moralisere blev da næsten eet
og det samme; thi i Spadseregangen gaaer det, som Tullin
synger
Hvor Narre af hverandre leer
Og den, som andres Feil antastr,
Er ofte selv, som hver Mand seer,
Langt større Nar, end den, han laster.
Men vi ville ikke fornedre dette Navn saa dybt, at
det skulle gøre Eet med Foragt og Bagvaskel e: Ved pri¬
vilegerede Moralister forstaae vi ullen dem, der ey saa me¬
get af Had og Foragt, som af en forunderlig og utidig
Ridkierhed, ville udtyde hos andre de Laster, som de selv
begaae, og drive paa de Dyder, de kke kiende uden af Nan¬
net. Disses Antal er endnu stort nok, og de ere i del mind¬
ste ligesaa mange, som der ere Melautslske, gamle Fædre,
som ere uduelige til Verdens Tieneste ærbare Mødre, som
fyldte halvtredsindstyve og bleve dydige paa eengang,
bedagede Jomfruer, der foragte Verden, til Vederlag for
den Foragt, Verden har kas et paa dem
En melankolsk Moral st er et underligt Dyr, og man
maa tvivle om, enten han er mere at beklage selv, eller de,
som maa erfare Virkn ngen af hans sorte Galdes Ebbe og
Flod. Man kan ansee ham som et sprudende Lys, der er
andre til Uleylighed, og, i det det overspi uder andre, fortæ¬
res des snarere selv. J denne Henseende bør vi have Med¬
hnk med ham, og vi kunne have det, saa længe han tier stille,
og dæmmer for sin Galde, men aabner han Sluusen, hvo
vil da ikke undflye hans Mora ers Oversøømme se? Vi
ville ikke misunde ham det or vileg um, at see snurt, vi ville
forbinde os til, ey at see paa ham, indtil de tykke Skyer
forsvinde, men vil han give Uveye af sig, saa bliver han ufyr¬
dragelig, og da tilstaae vi ham ey det Pripilegium, at mora¬
lisere. Jngen er mindre skikket til dette, end han; A det
er ikke Lasterne men Tiden, han skælder paa: de uskyldigste
Ting have et vist ulykkeligt Øyeblik at takke, at de blive
igiennemhæglede som grove Misgierninger, der samme, som
