i Gaar blev anseet for ingen Feil, ja blev endog roest, det
er i Dag en fordømmelig Last, hvorfor? jeg veed ikke anden
Aarsag end denne: det skeede 4 Dag. For et Øyeblik siden,
talede Leonard venlig med sin Kone, men efter nogle Minu¬
ter blev hendes daglige Sæt Texten til en lang Prædiken
over vore Tiders Forfængelighed, og skal denne Præken een¬
gang faae Ende, saa maa Piger, Børn eller Konen selv give
ham en anden Text. Den faaer de let: Dørens Knarken
faaer Leonard til at knarke en heel Time om Ungdommens
ubesindige Fremfusenhed. Gaaer alting op, før vores Mo¬
ralist kommer i sin gode Lune, saa blive Smaating af For¬
seelser, som ere nogle Aar gamle, igientagne, eller og Gaden
maa give Materie, og den har Overflødeighed deraf. Bur¬
de saadan en ikke paalægges Taushed, saa længe han har
Fn Lune?
Vil man nærmere holke Lyset til disse formummede
Ansigter, saa bliver man let vaer, at deres fure Miner ere
kuns Alvorligheds Masqnue, deres lærerige Tunge kun en
Maskine, hvilken sættes i Gang ey af deres Hierte, men af
deres Galde: at de altsaa sidde i fuld Brug og Næring i
Moralens Rige, uden at have taget Borgerskab i Dydens
Stad. For at overbevises herom, behøver man kun at be¬
tragte nøye den dydige Leonard, som nylig saa opbyggelig
prækede for sin Kone om Forfængelighed, som indskiærpede
Børn og Piger Adstadighed, som gjorde de smukke moralske
Anmærkninger om Lystreyser, silke Klæder, opsatte Haar,
lange Slæb, m.v. Hvo er den Herre, høre vi nogle sige
som kommer med saadant prægtigt Optog ind af Porten?
Han maa være meer end en Borger. Men andte svarer:
Det er vel ikkun en Spradebasse, der har i Sinde at sulte
nogle Dage, eller en, som lykkelig har overstridt Juni Ter¬
min, og lever vel til December (thi hvo finder ikke Fornøy¬
else i at giøre slige Anmærkninger over sig selv i andres
Person?) Men ingen giættede det ret endnu. Vi ville sige
dem det. Det er Hr. Leonard. Den samme Leonard, som
i Gaar, paa Dydens Vegne, ærgrede sig over et Par Sil¬
kestrømper, et pudret Haar og en gammel Hyrevogn, kiører
i Dag i prægtig Jagtvogn silket overalt. Den samme Hr.
Leonard, hvis Hierte i Gaar rørtes over sine overdaadige
Medborgeres Ubarmhiertighed imod den Fattige, han som
med Veemodighed beklagede Betlerens Trang til tørt Brød,
imens andre sprenge sig paa overflødige Rætter, denne sam¬
me har i Dag, uden at beskylde sig selv for Overdaadighed,
