Disse ere gemeen.
skadfæstet med Sproge af Bachi Bi
ligen gamle adstadige og ærværdige Mænd, som ey ere af
den forfængelige Verden, som foragte det syndige Kortspil,
hvor der tabes Penge, og i Stilhed tiene deres Gud paa
Tønden. Vi have og mærket, at disse Moralske Prædi¬
kener evnligere høres i Bl- end i Viin=Huuse: mueligt rey¬
ser det sig af Ølets og Viinens forskiællige Virkninger.
Den Døsighed, Øllet forvolder, frembringer maaskee en søv¬
nig Eftertanke om sine Medborgeres Ondskab (thi hvem er
selv ond) da Vinen derimod muntrer, adspreder og hindrer
Sindet fra Eftertanke.
Bant alle disse Moralister ere ingen strængere end
gamle Fædre og Mødre, hvilke maa nødes til at ansee alle
Vrdens For ystelser som det forbudne Træe, de ikke maa
røre, og derfor forbyde Ungdommen det; eller som Frugten,
der hænge saa høyt, at de ey kunne naae dem, og derfor
kalde dem suure. Disse ere i visse Maader berettigede og
pligtige til at moralisere, og vi ville ikke giøre dem denne
Ret stridig, som Naturen selv har givet dem. Allene at de
med Forsigtighed, ikke af Misundelse, men af Kierlighed,
bruge denne Ret. At laste den uskyldige Frihed, den
utvungne Munterhed, de qvægende Forlystelser, som ere
Ungdommens ypperste Gaver af Naturen, blot, fordi den
graae Alder selv finder Afsmag deri, eller fordi, enten Kræf¬
terne eller Anstændigheden formeener dem det: det er Tegn
enten til en snæver Forstand eller et misundeligt Hierte.
Naar en bedaget Moder, der af Alder neppe kan gaae, og
en a mmel Podagrisk Fader nægter deres Børn Dands og
Spadjeren, da skeer det, fordi de selv ey ere unge. De
strække da deres Privilegium langt over Grændserne, og
have altsaa forbrudt deres Birkeret. Ja, hvad vinde de
vel med denne latterlige Strænghed? Deres strænge Paa¬
seenhed nøder Ungdommen til at opfinde Konstgreb, hvor¬
med at forblinde deres Øyne: For at naae det Uskyldige
griber den til lastværdige Midler. Man nægter den alvor¬
lige Alderdom, den tilbørlige Troeskab, Høyagtelse, For¬
troelighed og Kierlighed, og man giver den Frygt, Forstil¬
lelse, Had og Foragt igen. Men intet er latterligere hos
saadanne ligesaa galne som gamle Moralister, end at de i
deres Straffeprælener fremsætte deres egen Ungdoms Dy¬
der til et Exempel. Man lader sig det binde paa Ærme,
saalænge man er hiemme, og anseer sine alvorlige Forældre
for de dydigste Folk, Verden har eyet: Men siden faaer
