at være det andet, Thebanske Sphinx, som ville dræbe
Folk med sine mørke Spørsmaae. Forfatteren vilde
derfor undskylde os, om vi af Medlidenhed over ham,
ei har kundet tiene ham med Spørsmaalenes Bekiendt¬
giørelse, som dog ingen, uden han selv, klygtig nok
kunde besvare. Og han giorde vel, om han vil erindre
sig det gamle Ordsprog? Et Barn og en Daare kand
spørge meere, end de 7 Viise, om de igien opstode, ere
i Stand til at besvare. NB. Det ene Qvartblad var
underskrevet: "J. Hel Wede.
1) Langt fra, at vi ville være saa grove, og meene, at saa
fiin en Forfatter kunde skreve saa grope Satirer; men
da vi stode i Tvivl, om andre vilde dømme saa mildt og
fi il om hans Satir, som vi, har vi villet skiule hans
Gronhed.
23
c) Enhver seer lettelig, at Forfatteren er ikke hevngierrig.
J det ringeste lader det ikke til, at han vil hævne sig og
igøre ondt undtagen i Smuu og paa 2den Haaud. Men?
harer han mistet negle Remme af sin fiine Hud, overes
lader vi til ham selv, at tage saa mange Remme igien
af sin Signør, som han lyster, eller slaae hant levende,
om han kan i Løndom; men ingen af os ere Remme¬
snidere.
d) Kiere Hr. Forfatter! vær dog ikke saa hastig! vi skiel¬
ver ved Deres forskrækkelige og ubarmhiertige Truster.
Hvad Fornøjelse kan De have af at giøre os ulykkelige,
og i Bund og Gruud ødelegge os alle 12, naar De nu
som vi venter, siger sig af med sin Patroll? Vi ta¬
ber jo hver derved fem en trediedeel Sk. Vi forlader
os til Deres Æde modighed. Besind Dem. Her seer
De jo Deres eget Brev, og det endda, oven i Kiøbet,
oplyst ved Noter. De har maaskee aldrig nydt den
Ære før.
17e
5rn¬
Fi?
J¬
181!
Af disse approberede Uge=Blade, udgaaer et hver Onsdeg.
