at blive bebreidet, at han var Land=Fiscal, skulde han bøde
-- Rdlr. til Angiveren: saa blev ingen bebreidet, at han
var Land=Fiscal.
Ligeledes skulde Møllere, som skraaer noget for nogen
Uberettiget, give for hver Skieppe -- Rdlr. i Straf til
Angiveren, og Bonden miste Sæden, som kunde sælges og
Pengene uddeles til de Fattige; Møller=Svenden paa Møl¬
len skulde desuden betale -- Rdir. til Angiveren. Og
naar nogen blev for Retten søgt for slig Hand l, i hvad
Forseelsen end kunde være, og vilde ikkerette for sig, maatte
ef Forvalteren tage sig Sagen an i nogen Maade; langt
mindre maatte Fogden være Dommer i Sagen, helst om
han var sit Herskabs Foged og Dommer, paa det at ingen
Villighed og Persons Anseelse skulde finde Sted. Det
kunde ellers lettelig skee, som der fortælles om at være skeet
paa et vist Sted, hvor Ladefogeden blev Birkedommer til
hans Herskabs Birk, at da han engang ikke vilde føje sin
Herre, men om Formiddagen som Birkedommer, dømte
ham imod i en vis Sag, pryglede Herren ham om Efter¬
middagen for en ringe Forseelse som sin Ladefoged.
Denne ubekiendte, oeconomiske og gunstige Corespon¬
dent Hr. A. B. C. D. E. ere vi megen Tak skyldige for hans
oeconomiske Forslag, der lader til at være ligesaa fastende,
som Brevet er rusende. Det var ellers Skade at Skole¬
holderen ikke havde meere reent Papiir, at vi kunde have
faaet det andet Forslag, da vi nu maa fylde Rummet, af
Mangel paa andre Nyeheder, med en
Fabel.
Jagt=Hunden og Hesten.
En Ridchest, som gik til Vandet, mødte en Hund,
hvilken han længe havde kiendt, men som nu var bleven
ligesaa feed, som han forhen plejede at være mager. Hesten
forundrede sig storligen herover, og sagde: Ej! Du har jo
lagt dig en god Peltz til imod Kulden, siden jeg saae dig
sidst. Kiere! fortæl mig, hvorledes Du er kommen dertil?
Hunden svarede: ved Forandring af min Tænkemaade og
Opførsel. Tilforn bekymrede jeg mig ikke om andet, end
ved Hurtightd, Duelighed og Lydighed at forhverve mig
Roes og Berømmelse for en dygtig og fuldkommen Jagt¬
