ikke var bekiendt for andet end Redrighed og Gierighed,
Denne Modstand udsatte hende for de haardeste Beskiem¬
melser af hendes Sødskende, og de ubarmhiertigste Mis¬
handlinger af hendes Forældre og Onkel. Man forbød hen¬
de at gaae i Kirke, i Visite og at komme i sine Forældres
Nærværelse. Hendes Pige, som elskede hende inderlig, blev
skikket børt, og en anden uforskammet, som havde tient hen¬
des Søster, blev sat over hende igien. J disse kummerlige
Omstændigheder var det Klarisses eneste Trøst, at hun hav¬
de udfundet et hemmeligt Sted, hvor hun kunde legge sine
Breve til sin kiere Veninde Frøken Hove, og hvor hun igien
kunde finde hendes Breve.
Alt dette havde Lovelace.
faaet udforsket. Midt i disse Forvirringer blev Ktarisse
overmaade forskrækket, da Lovelace pludselig lod sig see for¬
klædt for hende i Brændeskuret, hvor hun vilde henlegge sit
Vrev til Frøken Hove. Hans ærbødige Opførsel, paa den¬
ne eensomme Plads, og langt fra Huuset hørtjog al hendes
Frygt for sin egen Skyld, men hun befrygtede, at han skul¬
de brive seet, og det skulde føres paa hendes Regning af hen¬
des tyranniske Broder. Han førte sig saaledes op, at hendes
Fortroelighed til ham formeeredes, da det, til hendes største
Forundring lod sig ansee, sum han vidste ligesaa meget om
hendes haarde Medfart, som hun selv. Nu stundede det
bedrøvelige Øjeblik til, da den ugudelige og tyranniske Bro¬
der havde bragt det saa vidt, at hun skulde tvinges til at æg¬
te den ligesaa ugudelige Hr. Solmes. Det vilde være alt
for vidtløftigt og tillige alt for veemodigt at fortælle alle de
Forhaanelser, Bebreidelser, Uforskammenheder og Haard¬
heder, som hendes Familie, i sær hendes Broder og Sø¬
ster, udøste paa den uskyldige Klarissa. Ja, hendes Broder
bragte det saa vidt, at hun skulde skikkes hen til sin Onkels
Gaard, hvor der var Graver omkring, for at betage hende
al Brev=Vexling og Omgiængelse, og nøde hende til at imod¬
tage Opvartninger af den forhadte Solmes. Medens
Klarissa befandt sig i denne ulykkelige Tilstand, bekom hun
Brev fra Lovelace, hvori han lod hende vide, at han havde
noget af yderste Vigtighed at overlegge med hende, og bad,
at hun vilde møde ham i Haven, og fortalte, at han befandt
sig gandske slet af en Forkiølelse, som han havde faaet, da
han maatte opholde sig midt i Regnen i Skoven bag Ha¬
ven. Frøken Klarissa følede Medlidenhed om ikke Kierlig¬
hed, og saasom hun var rørt af hans Godhed, og bragt til
Fortvivlelse ved sine Slægtningers Tyrannie, lod hun ham
