vide, at hun vilde treffe ham der den tilkommende Nat.
Dog fortrød hun bag efter, at hun havde skridet til denne
Yderlighed. Førend hun skulde bortskikkes til sin Onkels
Huus, blev berammet en Sammenkomst imellem Hr. Sol¬
mes og Klarissa. Solmes, som Samvittigheden overbe¬
viiste, at han var et Skarn, begyndte meget jammerlig og
stammende sin Frier=Tale til Klarissa, hvilken hun med
saadan Forstand og Veemodighed besvarede, at Solmes
burde have blevet beskiemmet, om han havde havt mindste
Følelse. Nu hørte Klarissa, at hendes Fader raabte uden
for med en tordnende Stemme; min Søn Jacob! bring
denne ulydige paa Øieblikket til min Broder Anthons
Huus; thi hun maa ikke en Time længer opholde sig under
mit Tag. Klarissa fløj til Dørren, og bad paa sine bare
Knæ, at hun maatte komme frem, medens hun bad sin Fa¬
der, ikke at afslaae sit knælende Barn en Begiering. Men
hendes tyranniske Broder holdt Dørren til, at hun ikke maat¬
te see sin Fader, endelig slap han Døren, og hun faldt næse¬
gruus ind, men fandt ingen i Stuen. Da det endelig var be¬
rammet, at Klarissa skulde bortføres til Antonii Hnus, raab¬
te hun Frue Harvey til Vidne, at hun var uskyldig i de Følger,
som denne tyranniske Tvang kunde have, men man forlod hen¬
de gandske afsindig. J denne Fortvivlelse skrev hun Hr Love¬
lace til, at hun vilde vente ham om Natten ved Have=Porten,
for at begive sig under hans Beskiermelse, neppe havde hun gjort
dette uforsigtige Skridt, førend hun fortrød det, og vilde have
taget Brevet tilbage, dersom Lovelace ikke allereede havde af¬
hentet det, hvorpaa hun fik et Svar, opfyldt med de allerøm¬
meste Udtryk. - Lovelace, for at hævne sig fuldkommen
paa denne Familie, og i en ugudelig Hensigt at faae dette uskyl¬
dige Barn i sin grumme Vold og Magt, kom til den bestemte
Time. Han paa en listig og forrædersk Maade førte Klarissa
saa uformærkt alt længer og længer fra Have=Døren, uden at
hun selv vidste det, og ved sin Underfundighed havde han kiøbt
Girtneren til at begynde at støje, snakke og larme i Haven; saa
at Klarissa, i Tankeldet var hendes Fader og Broder, som hav¬
de mærket hende og Lovelace, begyndte at flye af alle Kræfter,
og aldeles overgav sig til dette allernedrigste Menneskes Be¬
skyttelse. - Her begynder ret den uskyldigste og dydigste
Klarisses elendige og ulyksalige Skiebne.- Lovelace var
en smuk og velskabt Person; men opfyldt med de skemmeligste
Grundsetninger, han var stolt, listig, og fuld af Bedragerie,
Jndøiklinger og Udflugter, og sparede hverken Møje eller Om¬
