Klarissa gav hende en Haandskrift, hvorudi hun lovede hende
en Diamants=Ring og 20 Pund Sterling Aarlig Jndkomster,
dersom hun kunde hielpe hende til at flye. Denne Haandskrift
kom i Løvelaces Hænder, som foregav at have fundet samme,
hvilket foraarsagede den arme Klarisse nye Fortrædeligheder;
men herudi viiste hun en usædvanlig Standhaftighed grundet
paa hendes Dyd til alle deres Beskiæmmelse. Jnst i det samme
fik Lovelace Bud, at Hr. M* laae paa sit yderste, og forlang¬
te ham i Tale, hvorfore han maatte forlade Klarissa nogle
Dage, og overlod hende til Rufferskens og de andres ugudelige
Varetægt. Klarissa fandt dog paa en snild Maade, ved at
forklæde sig, Leilighed til at undflye, og lejede sig ind til en
Mand Hr. Sthmidt, hvor hun takkede Gud, for hun saa lykke¬
lig var undflyet. Men da hun en Gang vilde gaae i Kirken,
blev hun seet af Dorcas; den ulyksalige Klarissa blev oppas¬
sed, da hun kom fra Kirken paa Vejen, og under Forevending af
Gield blev hun ført i Arrest. Denne uformodentlige Ulykke gjor¬
de hende gandske forsagt og forskrækket. Hun blev bragt til en
Betients Huus, hvor hun havde et elendigt Fange=Hull at sidde
udi. Her begyndte hun at blive syg. Lovelace, som strax fik
Underretning om denne Arrest fra Sinclair, sendte sin fortroe¬
lige Ven Belford til Klarissa, som skulde retfærdiggiøre ham
for denne Mishandling: Men Belford, der var en Ven af saa
stoer en Forræder, havde stoer Møje med at komme Klarissa
iTale, og overtale hende til at flytte i Hr. Smidts Huus igien
med den helligste Forsikkring, at Lovelace ikke uden hendes
Tilladelse skulde komme for hendes Øyne. Saasom hun nu
var kied af Livet, sagde hun, det var hende ligegyldigt, hvor
hun døde, og hendes Arrest=Hull begyndte at blive mindre
utaaleligt for hende. Endelig lod hun sig overtale, at drage i
Hr. Smidts Huus, hvor der blev antaget Doctere til hende;
men hendes Sygdom tog alt meere og meere til. Hun skrev de
allerbevægeligste Breve til sin ophidsede Familie, men fik de
allerbitterste Svar fra hendes Søster. Ja, hun paa sine bare
Knæ skrev til hendes Fader, og udbad sig hans sidste Velsig¬
nelse, men alt forgieves, hvilket meest krænkede det ømmeste
Hierte, der var saarrt af de bitterste Lidelser. Klarissa, som saae
sig aldeles forladt og forhadt undtagen af de faae redelige Sie¬
le, som vare omkring hende i hendes Svaghed, ventede nu alle
Øieblik med et roeligt og fornøjet Sind paa Dødens Komme,
som det eneste, hun nu ønskede sig, ja, hun ordinerede selv sin
Jordefærd, og lod sin Liigkiste forfærdige i Forvejen, og lod
male adskillige smukke Sindbilleder paa Laaget, som hun selv
