Forkleinelses Nærganelse, som gaaende apodictice til sit
Legems vedholdende Bevarelse medicus sf. 1. i hans
Poreellaln-Ovn, ja og hvorledes? per diem, Pots Ele¬
ment, det er sandt, selv Brændets Kløvelse dertil forret¬
tende, ikkun eengang, naar Luftens kølende Ansnerpelse
var meest fornemmende, lod legge i; Ja og hvorledes,
sigende, ja hvorledes den opvarmende Legems Styrkelse
nemlig i ham laae allerede til hedende Følelse, og ja hvor¬
ledes man maatte legge ikke meere ind, end indtil Bevægel¬
se og Følelse fandtes kommende i de ellers frysende Finger¬
Spidse.
Jeg maae holde op, ellers maatte mine Læsere,
og endda mere mine Læserinder, ansee mig med ugunstige
Øyne; og jeg er dog endnu ikke saa meget gammel. Saa¬
vidt jeg kan slutte af det hele Væv derom: saa har Frue
Docterinden uden Tvivl havt nogle smaa Klammerier med
hendes Mand; thi hun gad gierne havt Stuen varm om
Vinteren, men hendes Mand vilde ikkun have den tempe¬
reret. Hun elskede ham vist meget ømt; thi hun forekaste¬
de ham altid, at han vilde vist nok engang fryse ihiel i sin
egen Stue. Men hun elskede ham dog ikke saa høyt som
hun elskede hendes Hund; thi til denne lod hun bag ved
Kakkelovnen bygge en Hundestald. Hendes Mand leed det
taalmodig; thi han var en Læge af stor Erfarenhed, og
vidste, at hvo som vil vinde Fruen, maae fornemmelig ca¬
ressere Hunden. Claveret blev holdt ret got hos denne Her¬
re. Havde det staaet i hans Sønners Kammer, saa hav¬
de man hver Dag maattet stemme det; thi de legger over¬
maade sterkt i Kakkelovnen, tvertimod alle Sundheds¬
Regler. Det volder maaskee, at deres Papa har Brænds
nok, og bruger kun lidet deraf selv
Herefter følger en lang Anmerkning om Lægens
Jomfrue Datter. Claverstemmeren beskylder hen¬
de for adskillige Uordentligheder, og siger, at hun var
meget frie, efterdi hun hilsede unge Mandfolk, naar de
giorde hende Clomplimenter. Det, siger han, som bestyr¬
kede ham i hans Mening, var hendes Lyst, at omgaaes med
