endnu overlade en liden Part, saa længe jeg lever til sam¬
me Forretninger: Min Skrive=Maade er forskiællig, og
i den Fald retter sig efter den almindelige Frietanke om
Fruentimmeret, hvorfor skal man søge frommede Guder,
naar man kand betiene sig af sine Egne, det, som man
finder hos sig selv, tør man ikke søge efter, en ond Skiæb¬
ne er aldrig saa utaalelig, almindelig, som særdeles, naar
nu min Skrivemaade er forskiællig, ustadig, Begyndelsen,
indeholder noget af alt, og Enden intet af noget, saa
kand jo endogsaa den allerfornuftigste ikke dømme ander¬
ledes, end sige, det er jo et Fruentimmers Forretninger:
Nu vel da, dømmer følgende, som er lidet, af mine
hver Dags, (Kiønnet uvedkommende Forretninger) men
hastig, efter Eders vanlige og vittige Tænkemaade, der
endog til intet, kand finde synlige Aarsager, ikke saa meget
for at finde den, som for at lade være at efterforske den,
læs den med Ligegyldighed, takker Skaberen for Eders i
Bestandighed Helters dannede Skabninger; men haver
stedse i Erindring, at dette er skrevet af et Fruentimmer,
efter hvis, endog i mindste Bevægelser nefterretteligste
Medskabningerinders Pibe, i Helter og Helters Efter¬
kommere, bestandig har villet danse.
1766. den rste Augusti. Hvorfor arbejder Hier¬
nene saa flittig for at udfinde Redskaber, hvorved de kand
fange den vingede Fugl, Ære, siden der dog paa dens
heele Krop ikke er saa meget Kiød, som en Mundfuld, dens
Elskere faaer den ikke altid, og siælden ere de værdige, men
oftere klipper de Vingerne af den, for at fange den.
Den 2den Augusti. Hvoraf kand man giøre et
stærkt Tyr, eller en Hælde, som kand holde Tiden, naar jeg
(som kun siælden hændes) kommer til noget godt eller far¬
nøyeligt Sted, saa løber de raske Hæste, som er spændt for
Tiidens Vogn, saa hurtig af Stæd med mig, at jeg ikke
har Tiid til det nærværende Godes Nydelse, saa snart jeg
faaer det at see, rulder de det forbie, og saa seer jeg der
staaer skreven med store Bogstaver Passato.
Den
