Den 3die August. Det var en beklagelig Hændelse
for mig, at jeg for 50ve Aar siden, blev sadt og fast spændt
paa denne Tiidens Vogn, og jeg kom til at sidde baglens,
saa jeg ikke kand see frem ad Vejen, hvor jeg Kiører, men
alleene bag efter, jeg mærker og at Hestene ere blinde, de
gaaer tit i Morads og farlige Steder, som jeg alt kand
og maae see bag efter, de gierne kunde have gaaet forbie,
om de vare seendes, og tænker jeg mange Gange, her kom¬
mer vi aldrig over, dog zasker de igiennem, slæber mig af
et i et andet, de trækker op og ned, over Bierge, og
omkring paa helde Steder, saa jeg venter at vælte hver
Øyeblik, hvilket jeg gierne ønsker, om jeg derved kunde
slippe fra denne Vogn, men jeg er spendt saa fast, at jeg
maae blive enten jeg vælter eller ikke, og dog slæber jeg
med dem, i saadanne farlige Stæder, gaaer disse Heste,
som de vare trætte, saa deres matte Nakke=Dræt giver
mig Haab, at de ere afslæbte, og jeg af deres og Vognens
Ejere bliver forsynet med friske, men saa hastig jeg kommer
paa en god Vei, over slette Marke, Enge, eller saadanne
Lyst vedergvægende Steder, saa render de saa uophørlig,
hvor tienlig var det ikke, at have dem i hælde, eller have en
stærk Tømme paa dem, saa de sagtede sig, at man i mindste
kunde mættes med Beskuelse.
Den 4de August. Jeg mærker at Sindet behøver
saavel Føde, som Legemet, og saa meget ædlere, som Sin¬
det eller de levende Jndbyggere ere, som boer i mit Legems
Bygning frem for Bygningen, saa meget finere er og deres
Smag. Smagen, som hører til Bygningen, tager imod
alt hvad som vedligeholder eller tiener til dens Vedligehol¬
delse, Jndbyggerne, hvis Væsen, bestaaer af en umættelig
Attraae til Forstørrelse, forkaster ald den Føde, som ikke
befordrer saadanne Hensigter: Hvormed skal og kand man
tiene saadanne Jndbyggere, og hvad Tænke=Føde kand be¬
hage dem, Forestillelser af tilstundne behagelige Forventel¬
ser kalder de Daarlighed, Jgientagelser af de forbiegangne
kalder de opkogt Mad, som smager dem doven, Een Tænke¬
Føde, som tillaves af vellystige Forestillinger, hvilken mange
kalder sødt, og velsmagende, er dem en væmmelig Ekkelhed.
