drøvede i deres Grav formedelst vanartige Børns Skam.
Men de havde heller ikke den Trøst og Vederqvægelse paa
deres Alderdom, som Forældre har af velartede Børn. De
vare Træer, uden Grene, uden Rødder. De kierlige Samta¬
ler imellem Fader og Søn, som undertiden i nogle Aar stand¬
ser den førstes hastige Løb til Graven; det Haab, at tilegne sig
selv deres Fortienester, og at mangfoldiggiøre deres Navn
ved talrige Efterkommere; alle disse behagelige Smagheder
feylte dem. Hist saae man en graahærdet Mand paa sin Syge¬
Seng, uden Børn, uden Venner, uden kierlige Omfavnelser
af en Ægtefælle, eller at en venlig Datter kyste en Trøste=Taar
paa sin døende Faders Kind, holdt under hans Hoved, og ind¬
gydede ligesom en nye Olie i hans hentørrede Vædsker Kierlig¬
heds behagelige Baand ophørte. Den ene brød sig ikke om den
anden, undtagen naar det skede af Egennyttighed; og i Ulykke,
hvor Blodets Veuner føler ubget mere Smerte, end Vallets
og Hiertets Venner, savnede man meget ofte de sidste, uden
at kunde kalde paa de første. Børn, som vare fodte førend Æg¬
testanden blev ophævet, gik for Vind og Vove, uden Opdra¬
gelse. Mange bleve Skarn og Skielme, fordi de frygtede ikke
for nogen Fædre, og havde ingen Raadgivere, ingen Mentors.
Den Unge blev Misdædet, fordi ham fattedes Midler til at
blive en ærlig Mand, og den Gamle blev liig en Støtte, dy¬
dig, fordi han kunde ikke være lastefuld.
J Republikens forrige Tilstand dreves Mandfolkene af
Haab om et lykkeligt Giftermaal til den Duelighed, hvorved
dydige og arbeydsomme Folk dannes, i Ægtestanden gjorde
man sig Umage for at tiene Staten, og ved sin Flid at udvirke
Belønninger og Underholdning for Familier. Nu laae alting
ligesom i en dyb Søvn. Det var en ævig Nat. Drivefiederen
var slap, og Forretningerne saa nølagtige, at man i det mind¬
ste kunde dele dem imellem at gabe og arbeyde. Mænd, som
ikke behøvede at førge for deres Underholdning, overgave sig til
de nederdrægtigste Udskeyelser og Ledighed, hvorfra de tilforn
bleve afholdte ved en Ægtefælleskielne Snak, og den Frygt,
at de ey skulde efterlade deres Børn noget. De gamle Gierrige
gremmede sig paa deres Penge=Kister, fordi deres Afgud skulde
falde i Fremmedes Hænder, da de i det mindste tilforn kunde
sulte sig ihiel til Fordeel for deres Familier. Man skulde nok
tænke, at deres Venskab var mere fyrigt, jo mindre Jndpas
Kierlighed giorde der.. Men det var egennyttigt og falskt.
Man maatte kiøbe det desto dyrere, fordi det var den eneste
