Skadesløsholdelse for-Kierligheden. Der var ligesom en tyl
Damp om Sielene. Man talte meget lidet, fordi Sprogets
Kryderie fattedes. Ja en vis Historieskriver, som har skrevet
et heelt Qvartbind fuldt af Anmerkninger over denne besynder¬
lige Øe, har endog havt det slemme Jndfald, at alle Skial¬
drere der paa Øen skulle den Gang have hængt sig, fordi der
ingen Brylluper holdtes, til hvilke de kunde komme til at giøre
Vers; men denne gode Mand har glemt, at der vare endda
Fødsels= og Navne=Dage, samt at Folk døde: saa Riimma¬
Øeboerne be¬
gerne nok alligevel kunde være holdne.
gyndte snart at fortryde deres Forandring. De bade Jupiter
med eendrægtig Stemme, at igienkalde sin befaling. Læge¬
dommen, sagde de, er verre end Sygdommen. Vi har været
daarlige, at vi har opofret smaa Uleyligheder for større Ulyksa¬
Jupiter bønhørte dem; men ikke saaledes,
ligheder. -
som nogle Læsere maatte tænke. Ægtefolk, som forhen havde
været oprørske i Kierligheds Distriet, lod han til Straf blive
uden Følelse, men de Unge af begge Kiøn fik deres Kierligheds
og Ægtestandens Privilegier igien.
Mine Børn! sagde Jupiter: venter ikke i denne Verden
at komme i nogen Stand, hvor der ey er Uleylighed. Det Go¬
de maae holde eder skadesløse for det Onde. Det er jo daarligt,
at forlade et Huus, fordi en Flue stikker os derudi.
4 K¬
Den lærde Verden har endnu saa nange Skrifter i
Vente, at vore Efterkommere ville deres hele Lives Tid faae
nok at bestille med, at udsøge de beste. Man kan i dette Blad
give den behagelige Efterretning, at følgende Skrifter med
Tiden kan ventes:
1. En lærd Afhandling om hvorledes de gamle Philosopher
krøllede deres Skieg.
2. En liden Tractat om hvor mange Baand der var paa
Diogenis Tønde.
3. Heltinde Digt, eller klingende Prøver paa qvindelig
Veltalenhed i huuslige Tvistigheder imod deres helte¬
modig overskregne og lykkelig=døvede Mænd.
4. Afhandling, om Pytagoras trampede med den høyre
eller venstre Fod, naar han vilde opvække sine Tilhø¬
reres Agtsomhed.
Afioste unrirter lgesate aater a lar Lari
