29 Dage, 1 i Timer og 3 Qvarteer efter hans egen Udregning,
som han havde ventet at skulde blive dobbelt saa høi. Hannem
til velfortient Æreminde er over hans Grav paa den hvide
Væg med sort Kul skrevet denne
Gravskrivt.
Her under er nedlagt den rige Hr. von Gnier.
Ei, Læser! undre dig, hvi han nu stille tier;
Thi mens han levede hans Bulder alle qvalte,
Og taugde ikkun naar han sine Penge talte.
Han skieldte, støjede og handte Dag og Nat;
Og stedse rugede, som Dragen, paa sin Skat.
Ei Tørv og Brænde, men en foeret Pels ham varmet.
Han mange Fattige end meere har forarmet.
Han fra sin sorte til sin graa og hvide Jsse
Ei vidste, hvad det var at give en Almisse.
Hans Spise=Kammer var af Intet altid fuldt;
Hans daglig Føde var at mætte sig med Sult.
Han sagde: hvorfor skal jeg spække mig og feede?
Nei, Ormen Giestebud i mig ef skal tilrede.
O! hvilket skræksomt Bud! nu Hr. von Gnier fik.
Han Døden ikke kan afkiøbe med en Slik.
Det sidste Ord, som her blev talt af Hr. von Gnier
Var fælt, dog ikke i den rige Arving svier.
Just da at Øynene var færdige at briste,
Saae han og sukkede hen til sin Penge=Kiste.
Han raabte græsselig Farvel, mit Guld, min Gud, min Skat
Og med sin Villie al Verden bød god Nat;
J verden levede og døde han et Null
Derfor hans Gravskrivt her staaer skrevet med et Kull.
Bekiendtgiørelse.
Mons. Meget Næt lader herved gandske næt og
højtidelig bekiendtgiøre, at han fra nu af agter ret for Alvor
at betiene sig af den korte Sommertid, som er tilbage, paa
det at ingen skal kunde med rette beskylde ham for Efterladen¬
hed. Han agter derfor 2 Timer om Formiddagen, neml. fra
10 til 12 og om Eftermiddagen fra 4 til 6, at gaae op og ned
igiennem Stadens Gader og Stræder; allene i den priselige
Hensigt, at blive seet af alle og i sær af dem, som staaer for
Vinduerne for at see og sees. Han lader og tillige bekiendtgis¬
re, at han er saa stor en Philosoph, at det ikke anfægter ham i
ringeste Maade, om nogle Fornuftige ere saa dumume, at ville
