prægtigt Pallads for mig, hvis Mure vare af Crystal: Med
faa Ord: Jeg saae i et Qvarteer meget mere, end Skial¬
drerne nogen Tid har seet eller beskrevet. Han sagde derpaa
til mig: Ven! jeg elsker dig. Ønsk dig hvad du vil, saa skal
du faae det; Vil du have Bierge af Guld og Floder af
Viin, saa skal de være dig til Tieneste; og vil du oprette
det femte Monarchie, saa skal jeg strax giøre dig til den an¬
den Kliim. Jeg takkede for hans Tilbud, og sagde, at jeg
tragtede ikke efter Guldbierge eller Kasteller i Luften, og jeg
vilde nok lade de nærværende Regentere i denne eller nogen
anden Verden beholde deres Herredømme i Rolighed; men
vilde han giøre mig nogen Tieneste, saa maatte han lade
mig see, hvordan Jndvaanerne i Planeterne omgikkes, ifald
det ellers var sandt, at de beboedes af fornuftige Skabnin¬
ger. Han bad mig derpaa stige op i sin Vogn og satte sig
hos mig. Vi foere i saadan Hast afsted, at jeg ikke kan lig¬
ne den Fart med andet, end med Tankernes Hastighed. Un¬
derveys forsikkrede han mig om, at der vare fornuftige Jnd¬
vaanere i Planeterne; og vi vare nu allerede komne saa langt
bort fra vor Soel, at jeg kunde stirre paa den, uden at det
skaer i Øynene. J det samme jeg sad og faae paa Solen,
holdt Vognen stille, og vi befandt os i et koldt Land, som
var fuldt af Skove, og som var meget lyst og klart. Jeg
saae op i Veyret, og saae ikke allene 5 Maaner, men endog
en breed skinnende Ring rundt omkring denne Planete i en
overmaade stor Afstand fra Jorden: Dette er Saturnus,
raabte jeg, nu kiender jeg den O lykkelige Jndvaanere!
raabte jeg atter: hvilke lange Dage har J! og Nætter, som
ikke giver Dagen noget efter i Skiønhed og Klarhed! Phan¬
tasus sagde smilende: Du skal nærmere betragte denne Lyk¬
ke, Han førte mig derpaa ind i en meget stor Stad, og i et
talrigt Selskab. Jeg blev imodtagen med saadan Forun¬
dring, som jeg tænkte. Jeg gav mig ud for en af Jordens
Beboere, men de havde ikke engang hørt tale om vor Jord.
Phantasus hviskede til mig, at de i den beste Tubus, de
havde, ikke kunde see vor Jord, undtagen naar den gik forbi
Solen, da de faae den, som en næsten ukiendelig liden Prik,
som omtrent Mercurius i lige Tilfælde er synlig for os.
Men, sagde han derhos, om og din Jord stod saa tydelig
for deres Øyne, som den store Ring, der gaaer omkring
Saturnus, saa var den dog ubekiendt for dem; thi disse
