En Klokke uden Klang. En Tromme uden Skind.
En Kudsk foruden Pidsk. En Bælg foruden Vind.
Et Foraar uden Soel. En Sommer uden Varme.
En Bismer uden Vægt. Værmølle uden Arme.
En Hyrde uden Hiord. En Smed foruden Jern.
En Viser uden Tal. En Nød foruden Kiern.
Ja, hvad er vel en Mand? En Mand foruden Kone?
En Kirke uden Præst. En Degn foruden Tonc.
Et Taarn foruden Spiir. Et Anker uden Grund.
En Ploug foruden Jord, og Tønde uden Bund.
Et Kiøn det andet Kiøn derfor ei skal nedtrykke;
Thi Mand og Kone er to Alen af eet Stykke.
En Kone hører saa nødvendig til et Huus¬
Som Klæder til en Seng, og Hullet til en Muus. &c. &c.
NB. Heraf kan Patrolskriverne tage dem saa meget,
som de vil
Dødsfald.
Udenrigs: J Snakkestad er død den for sin Snaks
Skyld, i heele Egnen velbekiendte og ligesaa meget ildeta¬
lende som talende Bye=Sladdre. Den døde meget hastig
i et Smørbrød, efterat den net op havde snakket i 80 Aar,
naar man undtager de to første. J Snakkestad faaer alle
døde Gravskrivter, hvorfore Sladderen ogsaa fik en saale¬
des lydende:
Gravskrivt.
Læs, Læsere! og lær engang at blive tavs.
Her seer Du, Jorden dog maa giemme meget Snavs.
Den Tunge, som her gik, som Stikken i et Hiul;
Den Mund, som stedse løb, som Sinops Qværn og Mølle;
Den Næse, som her slog ad andres Gierning Krølle,
Herunder bliver skiult i Gravens mørke Skiul.
O see! hvor snart det dog kan være gjort.
Bye=Sladderen, som løb paa Folkes Dør og Port
Og sagde, hvad den vidste og ei vidste
Saa ingen fri for Sladdrers Strube gik
Hvorfor deg mangt et Smørbrød fik.
Tilsidst dog Livet i et Smørbrød maatte miste.
Dog i det Øyeblik for Sladderen blev qvalt,
Den disse halve Ord alene fik udtalt:
Af fremmed Sorg jeg blev tilsidst i Døden sort.
Jeg for et Smørbrød al min Tid har snakket bort.
ekiendt.
