Patrollen.
No. 41.
den 14. Octob. 1766.
Correspondence.
Mine Herrer!
D¬
a det er altid en stor Trøst for de Ulykkelige, at
kunde klage sin Nød og Viderværdighed for andre,
saa vilde De og tillade mig, at jeg herved klager
min Nød for Dem. De maae gierne bekiendtgiøre min
tynde Lykke, og maaskee jeg af Dem kan faae et got Raad
til Trøst. Fra min Fødselsdag af har Ulykken bestandig
troffet mig, saa jeg altid og allevegne er kommen for
sildig; og hvor jeg har henvendt mig, saa har det enten
allerede været got, eller først skulde blive det. Jeg har gjort
mig stor Umag eengang at treffe den rette Tid, men det har
ey vildet lykkes mig, og intet er blevet mig til Deel, uden en
bedrøvelig Betragtning af den Lyksalighed, som jeg kunde
have faaet, om jeg var kommen tidsnok. Jeg blev
født for sildig til verden; det kan jeg vide deraf, at begge
mine Forældre sagde saa tidt: at det var gode Tider, før¬
end jeg blev født. Men Tiderne maae endda ikke have
været saa gode, som førend mine Forældre bleve fødte; thi
det sagde min Bestemoder, at i hendes Ungdom var det ret
en Lyst at leve, og da var der god Tid og god Levemaade,
og da kunde Folk bedre giøre sin Lykke end siden. O hvil¬
ken Skade for min Lykke, at jeg ikke blev født paa samm
Dag som min Bestemoder, eller i det mindste paa samm
