Patrollen.
No. 43.
den 28. Octob. 1766.
Følgende er indsendt:
Skiemt og Alvor.
Ridentem dicere verum
Qvid vetat? ut pueris olim dant Crustula blandi
Doctores, dementa velint ut discere prima;
Horat:
Sed tamen amoto quæramus seria ludo.
J¬
eg sad forgangen Aften i Mørke og tænkte nu paa
Skiemt nu paa Alvor. Endelig faldt mine Tan¬
Jker paa Patrollerne, som imellem opmuntrer vort
Sind, som undertiden kan trykkes af de tilfaldende Ulei¬
ligheder. Jeg kiender en Madame, som ikke kan forrette
noget med et roeligt Sind om Onsdagen; førend hun faaer
læst Patrollea. Fornemmelig elsker hun de Blade, der ere
i Skikkelse som Aviser; thi der forefalder allehaande, siger
hun. Gid Vægteren havde villet fortsette sine Natte-Efter¬
retninger: raaber hun tit, man seer nok af Dage=Hendelser,
men Nætterne ere dog fornøjeligere. Dog maaskee den
gode Vægter kan være død, og altsaa undskyldt, og hans
Sted kan være besat med en anden, der baade er blind og
dov til at paaagte Natte=Bedrivterne, thi enhver Vægter er
just ikke oplagt til at føre i Pennen, alt hvad de hører og seer.
Jeg for min Part huver Patrollen, fordi den saa vel
veed at skikke sig efter Tiderne og dem, der ej kan fordrage
Sandhederne uden i en laant Klædning, og hvad hindrer
det?
