Juventa den 1 Septbr. Følgende Paradax talt
af en Philosoph kan jeg ikke efterlade at melde Dem, nem¬
lig: Han blev af en smuk ung Person tilspurgt, hvad han
skulde see paa, naar han vilde givte sig? Den gamle sva¬
rede: Den beste Qvinde er en døv og dum, en blind,
en lam og krum. Den unge Mand, som aldrig tilforn
havde hørt Philosophen at tale uden det, som var got, for¬
undrede sig overmaade over dette Svar, og i Forvirring
spurgte: Hvad! Er saadan een et Menneske? Ja, svarede
Philosophen: Hun skal ikke ville høre utugtigt, sqvaldre og
bagtale, ei heller bruge ureene Ord; hun skal ei heller bru¬
ge Øynene paa en uforskammet Maade; ei heller skal hun
kunde løbe omkring fra et Huus til et andet, og i Vellystige
Sælskaber; ei heller skal nuge Mandfolk byde hende nogle
Smaa Foræringer. See! denne er den rette. Tag den.
Prøv vel, førend du udvælger.
Stulten den 4 Septbr. En nyelig ankommen
Doctor medbringer et Slags Essentia Docta, som han
sælger for en meget ringe Priis. Enhver, som fastende
tager deraf en Dosis hver Morgen, faaer en tillukt Mund
og en lærd Mine. Dette nundværlige Medicament, som
han, om forlanges, vil skaffe Attester paa at være kraftigt
og Probatum, tiener i Besynderlighed dem, der for¬
medelst de kiere Sælskabs=Huuse ei har Leilighed til ved
egen Flid at lære noget. Essentzen er tillavet af oprigtige
Gaase= og Faare=Hierner, samt Fiske= og Biørne=Tunger
med meere. Enhver betaler efter egen Generositet.
Udtog af en Skrivelse fra Filiopolis den 7 Septb.
At mange Børn lidet agter deres Forældres Møje
og anvendte Bekostninger paa dem, vil jeg lade følgende
tiene til et Beviis paa: Tvert over for denne Bye boede
fordum en Bonde, der ved sin Arbeidsomhed havde erhver¬
vet sig anseelige Midler; men saasom han ansaae sin
Stand for en Trældom, besluttede han at skikke sin eneste
Søn til Kiøbstaden Mores, for at forfremmes ved Pen¬
nen. Det lykkedes ogsaa vel; Drengen giorde god
