Størrelse, forestillede han saa naturligen alle de Bevægel¬
ser, de gjorde paa samme Tid, som om der virkelig var Liv
i Portraitet; men uden for dette store Pund, var denne
ypperlige Mester ubeqvem til alting. Thi endskiønt han
havde en dyb Jndbildnings=Kraft at forestille sig origi¬
nalerne, besad han dog ingen Hukommelse eller Fornuft;
thi saasnart et Menneske ikke stod ham lige for Øynene;
var det gandske ude af hans Hukommelse. Hvad Fornuf¬
ten angik, kunde han intet holde hemmeligt af hvad han
ridste; i hvor anseelig de end vare, som fremstillede sig for
ham, sagde han dem dog Sandheden reent ud, saavel,
hvad der var at berømme, som hvad der var at sette ud paa
dem. Orante var baade Dag og Nat i det smukke Kiøns
inderste Kamre, i deres Alkover og ved deres Senge, hvor
han altid indtog den smukkeste og beste Plads. De taalte
af ham det, som de ikke skulde have taalt af enhver anden,
og et Fruentimmer skattede sig altid lykkelig, naar denne saa
utvungne og oprigtige Skildrer flatterede hende lidt. Uag¬
tet hans liden Fornuft, raadførte dog Fruentimret sig med
ham i tusinde Tilfælde, saasom: om deres Geberder, og
Ansigtets Stilling, i at vælge deres Coifurer, hvorover
han herskede med en uindskrænket Magt, saa at de ikke
kunne sette et Baand paa sig, eller en Skiønplet, indtil en
Knappenaal, med mindre han forud havde bifaldet; thi i
alle saadanne vigtige Foretagender var han, uagtet hans
ringe Fornuft, deres beste og sikkerste Raadgiver. Han
havde den rare Egenskab, at han anstod alle Fruentim¬
mere vel, som saae ham, han lod dem altid holde ham selv
