De rigeste Borgere ansees gemeenlig for de beste. Enhver
bør derfor tragte efter at blive rig; og man kan nu besvare
det første Spørsmaal med Ja, at der virkelig findes Mid¬
ler og tilforladelige Midler, endog for en fattig Karl, at
blive rig. Midlerne ere disse:
1. Lær at spare. Sparsommelighed er høystfor¬
nøden for enhver, som vil være rig. Alle Mennesker ere
ikke lige skikkede til at forhverve Penge; men det staaer i
enhvers egen Magt, at være sparsommelig: og jeg troer,
der findes meget faa, som, naar de tænker tilbage til deres
forgangne Liv, jo skal befinde, at de nu kunde have været
meget velhavende Folk, dersom de havde sparet visse smaa
Summer, som de har forødet paa en unyttig Maade.
2. Vær flittig. Flittighed er næst Sparsomme¬
lighed et got og sandt Middel til at blive rig; og at mange
ey samler mere end de giør, dertil torde maaskee Dovenskab
og Ødselhed være store Aarsager.
3. Holdt Orden i dit Arbeyde. Dette Middel
samlet med de forrige, hielper ufeylbarlig til at blive rig;
og den Allereenfoldigste kan efterkomme det. Ja, søvnige
Folk kan endog komme til stor Formue, naar de indretter
deres Forretninger ordentligen. - Der har ellers i lang
Tid været mangfoldige Midler til at samle Penge paa, og
man har paa nogle Aars Tid endnu opfundet flere. Den
viide Opfindelsers Plan giver enhver Adgang til sig. Et
hvert Menneske kan der sette sig ned, og let udspeculere en
splinter nye Grundteigning til sin Lykke og Rigdom, som
endnu ingen anden for ham er falden paa. Dersom vor
Correspondent vil giøre dette, skal han maaskee befinde sig
best derved.
Adskilligt Nyt.
Fra sin Udenlands Reyse er nyelig Hr. Beundrer
hiemkommen, som medbringer en Samling af alle Tegnene
paa de udhengende Skilter i de Byer, hvor igiennem han
har reyst. Den Beskrivelse, som han giør derover, er saa
prægtig, at hvo som hører den, og har selv seet Skilterne,
kan deraf let kende dem igien.
Til Elsko os Stads Festningsverkers Jstandsettelse
antages i disse Tider en stor Mængde Haandverksfolk. Man
har dog ingen tilforladelig Efterretning om, at der er deela¬
reret nogen Krig imod Jndvaanerne.
