Sr. Dydforderver der er en Pest for unge Mennesker, i
Hvor han endog forefindes, som er næsten i alle Spille.
Drikke= og andre Huuse, paa det at denne for Lind og
Riger saa skadelige Fiende, engang kunde blive forviist og
udjaget af samme.
7Ark. Og da der idelig til os indkommer Kære¬
maal over uforsigtig Omgang med Kierligheds Jld, som
snart den ene, snart den anden, søger at sette i hinandens
Hierter, i sær unge Mennesker, som paa mangfoldige un¬
derfundige Maader misbruger det lille naturlige Ord,
Kierlighed: saa er vores Villie, at ingen af Hun=Kiønnet
maa understaae sig, at give sit Hierte bort til nogen af Han¬
Kiønnet, førend han kan skaffe troværdige Attester paa, at
han kan forsyne og forsørge en Kone, samt tillige stille til¬
strækkelig Caution for hans Hierte, at det i Fremtiden vil
blive saaledes, som han siger det i Frierdagene at være.
Næsten paa samme Maade haver Han=Kiønnet at forholde
sig imod Hun=Kiønnet.
(Meere følger)
Anmærkninger.
1. Tvende Arcadier, som vare meget oprigtige
Venner, besluttede engang at giøre en Rejse til Megera,
hvor, efterat de der vare ankomne, den ene af dem gik hen
at logere hos en af sine gamle Venner, og den anden loge¬
rede sig ind i et offentligt Huus. Den, som logerede hos
sin Veu, drømte om Natten, at hans Kamerat anraabte
ham om Hielp, og bad ham meget indstændig, at hielpe
sig, efterdi hans Vert slod ham efter Livet. Over dette
vognede han hastig op, stod op af Sengen, og vilde begive
sig heu, for at komme sin Ven til Hielp, men da han be¬
tænkte sig, at det kun var en Drøm, begav han sig igien
til Rolighed, og sov ind. Neppe havde han tillukt sine
Øyne, førend ham syntes, at han saae sin Ven at være
død, og hans Legeme lagt paa en Skarn=Vogn, som man
var i Færd med at kiøre uden for Byen. Herpaa stod
han atter strax op, og hastede til Porten, hvor han fore¬
fandt Vognen, og i Vognen hans Ven i samme Tilstand,
