Jnd= og Ud=Passerede.
En Hoben ere indpasserede, men de vil nok ikke
saa snart passere ud.
Bekiendtgiørelse.
Da Sr. Alvorlig længe har mærket, at
NB.
mange i vore Tider anseer Dyderne som
Smaa=Ting, og Dydernes Øvelser for Pedanterier, eller
umagtpaaliggende Ting; saa bekiendtgiører han hermed til
alles og enhvers Efterretning, at han, for om mueligt er,
at kunde hielpe de faldne Dyder paa Fode igien, forfattet
eller giort et Udkast til et Dyds=Sælskab. De, som
maatte have Lyst til at indtræde i dette Sælskab, vilde be¬
hage at melde sig hos ham boende i den snævre Gade i
Huuset, kaldet Trang=Vei, hvor de nærmere skal blive
underrettede om Sælskabets Hensigt og Øyemeed. Dog
meldes, at ingen over 50 Aar, som forhen ei har vidst og
viist, hvad Dyder er, kan antages i dette Sælskab.
Dødsfald.
Udenrigs: Hr. von Opblæst død i Spanien i
sin Alders Feireste Aar; Han døde meget Spansk, og over
ham har man seet denne Gravskrivt som dog ei lyder saa
got oversat paa Dansk.
Gravskrivt.
I denne aabne Grav og hvide Marmor=Steen
Er prægtigen nedlagt den stolte Herres Been.
Han vilde ei hans Been i Jorden skulde slænges,
For ej med andres at forblandes og formænges.
Tænk ikke, at hans Pragt bestod i fiire Fiæle,
Som andres hvilke han før kaldte kun Dræk=Siæle.
Han ivrig ærgret sig, for der ej var Forskiæl
Udi de Dødes Land paa ham og ringste Træl.
(Ak! er det dog ej tungt, at Gravens mørke Dal,
De Store og de Smaa saaledes jævne skal.)
Han vilde have havt sit Legem balsameret;
Derpaa laae megen Magt, at det blev conserveret;
Thi udi Verden han bestandig lugtede;
Men da nu ikke det ved hannem kunde skee,
Han meer sig ærgrede, saa Hiertet, som høit sad¬
Fløi ham af Halsen ud. Her ligger nu en Rad
Af Hre von Opblæst, som i verden opblæst gik;
Men med Æsopi Frøe sit Endelige fik.
