Patrollen.
No. 52.
den 30. Decemb. 1766.
V¬
i har længe været betænkke paa, at sige vore Læser
meget til Afsked for dette Aar; men da det nu
kommer dertil: saa ere vi meget fattige paa Ord.
Intet af alle Patrol-Bladene i Aar har været os vanske¬
ligere at faae fyldt, end dette nærværende. Det er derfor
ikke altid got, at betænke sig længe paa hvad man vil sige.
Vor Præst præker altid best, naar han ikke har studeret,
sagde Bonden. Deete burde vi have erindret os før. Men
nu omstunder studerer og mediterer man jo dog altid, naar
man vil komme frem med noget got? Foruden os selv, veed
vi kun at sige af en eneste, som kom ilde afsted med sin Pøn¬
sen. Det var ham, som havde længe betænkt sig paa en
prægtig Velkomst=Hilsen til sin Ven, der var kommen hiem
fra hans Udenlands=Reyse, og hvilken han nu vilde gaae
hen at besøge; men da Vennen uformodegtlig mødte ham
paa Gaden, blev Complimenten denne: See god Dag Bro¬
der! det giør mig ondt, at du er kommen lykkelig hiem
Saa slet ønskede vi nødig at slippe fra Afskeds¬
igien. -
Complimenten til vore Læsere for i Aar. Til du Eende
har vi med stor Møye faaet den Siette Leyligheds=Poet
overtalt, til at giøre os et Gammelt=Aars Vers, hvilket
vi ville have den Ære at meddele Læserne, men da han har
giort det temmelig kort, omendskiønt han lod sig got betale
saa nødes vi til, for at fylde Bladet, at indrykke følgend
tildeels nødvendige
