mødtes to Vognmænd; den ene af dem kiørke gandske bister
imod den anden, og sagde: kiør af Veyen, eller jeg giør
ved dig, som ved den forrige jeg mødte. Denne blev ban¬
ge, og rykkede strax saa langt tilbage, at han kunde komme
af Veyeu; men han var dog saa nysgierrig og spurgte, hvad
hiin vilde giort ved ham, om han havde ey rykket tilbage,
og kiørt til Siden? Hvorpaa hiin svarede: Jeg havde da
vildet giort ved dig ligesom ved den anden; ham kiørte jeg
af Veyen for. NB. Historisk og Eventyrer ere Halv¬
sydskende.
Philosophisk er, ingen Følelse at have, og at have
megen Følelse; eller: at forstaae den Videnskab, at tænke
og ikke tænke, tale og ikke tale, giøre og lade. Før Ex. En
i Schvaben bad en anden at laane ham sin Kappe. Denne
viste ham af med dette philosophiske Svar: naar det regner,
saa bruger jeg den selv, og naar det ikke regner, saa bruger
du den ikke. - Det skal fornøye os, om vore Læsere kan
allesammen blive philosophiske.
Poetisk er alt det, som er digtet, enten til at synge
eller læse, hvad heller det rimer sig eller ey. Herpaa ville vi
i dette Blad ikke anføre mange flere Exempler, end det forestaa¬
ende Nyt=Aars Vers. Men da Digtekunsten kan giøre os
stor Tieneste, saa skal vore Læsere med Tiden ikke mangle
Exempler paa samme i disse Blade.
Mathematisk er det samme som adskilligt Nyt.
Herpaa behøves ey videre Exempel; men de skal altid
forekomme.
Mesterstykker kalder vi alt det, som er fornøyeligt
og bestandigt. For Exempel: Patrollen.
Fuskerier er med faa Ord sagt ulykkelige Hændel¬
ser. Exempler herpaa har vi desverre alt for mange af.
Breve ere skrevne eller trykte Kierligheds Beviser til
os selv eller andre. De ere overmaade beqvemme at bruge
for dem, som skriver Uge-Blade, hvilket vi af Erfarenhed
kan beviidne; og det skal derfor være os kiert, imellemstunder
at fornøye vore Læsere dermed. Exempler haves i forrige
Vargange af Patrollen.
Fortællinger er alt hvad man kan finde paa til at
fornøye Folk med; og jo større Latter de kan opvække, jo
