Anmerkninger vil sige saa meget som: Seer J vel,
got Folk. Det er ellers det samme som: Fundne og op¬
dagede Sager. Her har vi strax en Anmerkning ved
Haanden til et lidet Exempel: En vis Musicus, som vel
var meget færdig i sin Kunst, men og derhos meget ind¬
tagen af sine Fortienester, blev engang forestillet for en stor
Konge. Da nu Kongen saae, at han havde meget slette
Strømper, saa spurgte han ham, om han var den Musieus,
som man havde roest saa meget for ham? Jeg veed ikke,
naadigste Herre, svarede han: men saa meget kan jeg
selv rose mig af, at jeg har en Stemme, hvoraf jeg
kan giøre alt hvad jeg vil. Naar det er sandt, sagde
Kongen igien, saa skulde J giore eder et Par Strømper
deraf; thi dem seer jeg, at J trænger til.
Betragtninger er ikke andet end Folkes underlige
Tanker. For Exempel: En Mand, som var en stor Elsker
af Heste, forundrede sig en Morgenstund overmaade meget,
da hans Karl kom ind og fortalte ham, at den Hest var
død, som han havde redet paa Dagen tilforn. Hvad, sag¬
de han, den Hest, som jeg i Gaar reed paa? Ja, Hosbond.
Den skiønne Hest, som var ikkun 6 Aar, og som var saa frisk til
at æde? Ja, svarede Karlen, just den. Ey, raabte Hos¬
bonden derpaa, hvor hastigt er det dog ude med os!-
Det var hans Betragtning.
Efterretninger ere efter vor Beskrivelses Maade:
Skildter, som Mandspersoner eller Fruentimmer hænger
ud. Exempler derpaa ville vi love at anføre herefter.
Oplysninger ere tilforladelige og nefterretlige Spaa¬
domme, ligesom Leyligheden falder. Jmidlertid ere de al¬
tid fornøyelige baade at læse og høre.
Dette er nu Grundtegningen til Patrol=Bygningen
for i Aar. De i Jndholdet staaende &c. &c. betyder Com¬
plimenter.
Vil nu nogen laste dette, eller sige, at Enden bliver
nok ikke Begyndelsen lig, saa staaer det dem frit for. Vi
ville slutte dette Blad med hele Aargangens Jndhold paa
Vers, ifald nogen af vore Læsere skulde have Lyst at lære
det uden ad. Hukommelsen beholder altid snarest det,
som er paa Riim. Jfald det Spørsmaal skulde i Aar
