det er nok, at han er klog. Han kan da altid opbyg¬
ge saa meget, som mangen Embedsmand nedriver.
Hans Eensomhed og Stilhed er da ligesaa frugtbar for
Verden, som en stor Bestillings største Allarm. Hans
Bondegaard, hans Hytte er et Paradis. Der er Or¬
den, Liv og Reenlighed. Hans Huus staaer altid aabent
for alle Reysende. Hans Mundheld er: Forbedrer jeg
ikke Verden, saa vil jeg dog fornøye den. Han elskes
som en Fader af hans Huusfolk. Han er deres Præst,
deres Dommer, deres Læge. Tre Børn opdrager han,
og lader dem undervise under hans egen Opsigt. J
dem skaffer han Selskabet tre gode Borgere, som det
ey havde faaet, om han havde været indviklet i mange
Embeds=Forretninger. Over hans Huus=Dør læses
følgende Jndskrivt:
Lad stige hvem, som vil, til høyeste Æres Trin
Ved Magt og Lsiighed. Jeg agter for min Ære,
At jeg i Stilhed kan mit eget Selskab være.
Den Rang omkring mit Navn kan sette klarest Skin.
Et Brev fra en Søn til sin Fader.
Kiere Fader! I Dag, da det er Mandag,
skriver jeg Eder dette Brev til med Buddet, som agter
at tiltræde Reysen herfra paa Tirsdag, det er i Mor¬
gen. Paa Onsdag haaber jeg, at Buddet skal være
ankommet til Eder; hvis ikke, saa har J gandske vist
faaet mit Brev paa Torsdag. Penge maae I da ef¬
ter samme skikke mig paa Fredag; thi ellers maae jeg
reyse herfra paa Løverdag, paa det at jeg kan være
hiemme hos Eder paa Søndag.
Beretning.
Der skal nu være oprettet et Selskab af visse
Koner, som famles i det ringeste tre gange om Ugen
