paa at lee. Deres Lyksalighed og Levemaade var alt¬
saa uforbederlig. Der var ingen Avind, Herskesyge,
Gierrighed, Ondskab eller Uenighed iblant dem. Slige
Laster kunde ikke huses i deres leende Hierter; men en
bestandig Lyksalighed giør ofte Tiden kiedsommelig for
Mennesket. Denne Nations Noboer vare ærbare og
alvørlige. De fik nu og Lyst til at være ligesaa. De
ønskede sig den Lykke, at kunde see alvorligt ud. Hvil¬
ken urimelig Lyst, hvilket daarligt Ønske. De skikkede
Gesandter til Delphis, for at spørge Orakelet, hvor¬
ledes de skulde blive alvorligere, og efter deres Mening
altsaa klogere? Dem blev svaret, at det skulde skee, naar
de kunde ofre en Tyr til Neptun, uden at lee ved
Ofringen. Glade over dette Svar, giorde de nu An¬
stalter til det bedrøvelige Øyeblik, som skulde giøre en En¬
de paa deres Latter. Alting foranstaltedes med den største
Forsigtighed. De Unge bleve forbudne, at komme til Of¬
ringen, siden de pleyede at lee meest. Vanføre Gamle,
forarmede gieldbundne Soende, onde og arrige Koners
Mænd, og bistre Menneske-Hadere forsamledes for at
bivaane Festen; og hvor liden Aarsag de alle havde til at
lee, saa maatte de dog alle bide sig i Læberne, for at under¬
kue Latteren. De stirrede allesammen paa Jorden, og
torde ikke see paa hinanden. Under denne ærbare Stil¬
ling tænkte de at opfylde Orakelets Kiendelse. Men Tan¬
ken slog dem feyl. En liden Dreng havde sneget sig ind
i Forsamlingen. Man vilde da i en Hast jage ham ud;
men han raabte overlydt: hvorfor maae jeg ikke blive
her? Ere J maaskee bange, at jeg vil æde Eders Tyr
op? Dette var nok til at giøre en Ende paa Ofringen.
Hele Forsamlingen stak i at lee ad Drengen, og deres
Fornøyelse begyndte paa nye igien. De bleve ligesaa gla¬
de og ubekymrede som forhen. De begyndte paa nye at
leve. Uden Tvil er det Hr. Fontenalle, som jeg har
denne Beretning fra; og efter hans Anmerkning er det:
at leve, det samme, som for den største Deel ikke at
vide, hvad man giør. Det er en ret prægtig Forkla¬
ring paa at leve. Og hvor vilde jeg ønske, at mange
Mennesker vilde giøre Latter til deres allerædelste Øye¬
