til ham? Derpaa svarede han: Det giør jeg af Kier¬
lighed til Eder, min Ven! fordi jeg seer, at Eders
Næse er saa liden, at J ikke kan have Briller paa den.
En Storpraler, som ikke var mindre end behier¬
tet, havde engang faaet en dygtig Hob Stryg, hvilke
han og taalmodig, efter Ordsproget, stak i Lommen, paa
det han maaskee ikke skulde drage sig en større Ulykke
paa Halsen. Nogle Dage derefter mødte han en anden,
hvilken han begegnede meget grovt, og sagde, at han
vilde give ham hundrede Prygl, dersom han ikke -- -
Brug kun ikke saa store Ord, faldt han ham gandske
koldsindig ind i Talen: det er en let Sag for Eder, at
give dem bort; thi J har for nylig selv faaet dem.
En Mahler, som havde kun liden Færdighed og
Duelighed i sin Kunst, søgte om at blive en Læge. Da
man nu spurgte ham, hvad der havde givet ham An¬
ledning til denne Forandring, svarede han: Ved
Mahleriet kan man saa let sseeralle de Feyl som ind¬
løber; men i Medicinen er det ikke saaledes, thi der
begraves Feylene tillige med den Syge.
Muei
44
Sententzer.
33
MMor
J forrige Tider var Blufærdighed et Fruentim¬
mers fornemste Dyd; men nu omstunder er den en
Mands ringeste Dyd. Hvor mon det kommer sig?
Smage Viderværdigheder giennemborer Hiertet
paa en gamel Mand og dkæber ham, ligesom Regn¬
draaber, naar de falder paa et gammelt Brædt, trek¬
ker i en Hast derudi, og opløser det i Smuller.
Naar Maren synger, saa er hun fornøyet; men
saa er Tiden hende lang.
Det er et skiønt Beviis paa Fortienester, ikke
at være noget, for ey at være middelmaadig.
Der der hverken noget lettere eller noget tungere,
end at faae en Nar til at lee.
En Historie om en Korn=Neeg er meget nyttigere
end en Alexander den Store; thi Mennesket er mere
skabt til at æde, end til at fægte.
