som i deres Verker allerede ha¬
ve opnaaet Alderdommens Møn¬
stre.
J saa lyksalig en Alder kan
ingen god Borger troe, at det er
ham tilladt, at være en tavs og
ørkesløs Tilskuer af Fædrenelan¬
dets Fordeele eller Mangler.
Under en Monark, som
elsker Mennesker, som glæder sig
ved at kunne gavne endog de sil¬
digste Efterkommere, og som med
en utrettelig Mildhed opmuntrer
