taler om det Grundige, dog kiender det li¬
gesaa lidt som det Skiønne, og som ikkuns¬
føler Virkningen af det Latterlige. Før saa¬
dan en høi Ret af Dommere, som ikke ville
have den Umage, at læse selv, og undersø¬
ge, om en Forfatter virkelig har sagt det,
som han beskyldes for; som ansee Tavshed
for Tilstaaelse, Grunde for Udflugter, og
give det Partie Ret, som sidst faaer dem til
at lee, maatte Tilskueren forsvare sig; Til¬
lægget til det 56 No. er en Virkning af
denne Nødværge. Nu, da Publicum en¬
delig har udleet, troer jeg ikke, at der be¬
høves andet til at bevise min Uskyldighed,
end at stille Læserne ovenmeldte Steder for
Øine, og jeg ønsker derfor intet mere, end
at Tillægget til det 56 No. som noget, der
ikke hører til Tilskueren, maae blive henlagt
paa det Sted i Forglemmelsens Tempel, hvor
jeg allerede længe har giemt baade de ugrun¬
dede Beskyldninger og ufine Talemaader,
med hvilke man har angrebet mig. Det er
