14
til Fædernelandet tillader ikke at laste herskende
Fordomme, gamle Skikke og skadelige Misbrug.
Disse kalder han Russernes Skiæg. En Mand,
siger han, som for at tiene Fædernelandet opofrer
en vigtig Fordeel, fortiener vel at berømmes, men
en Patriot, som for at giøre noget, hvis Nytte
Mængden endnu ikke kan begribe, opofrer endog
sine Landsmænds Yndest, er endnu langt større.
Han omgaaes gierne med vittige Folk, og han
troer at en vis Følelse af Ære er saa fornøden til
at opmuntre alle Stænder, at han viser en Slags
Agtelse for alle dem endog iblant hans Bønder,
som ved nogen Jndsigt eller Beqvemhed adskille
sig fra Mængden. Men der ere to Slags Folk,
for hvilke han har en uovervindelig Afskye, disse
ere Personer af hans egen Stand, som ere stolte
af deres Rang uden at besidde Fortienester, og
lærde Folk, som hovmode sig af en Kundskab, der
ikke er nyttig.
Den anden Lem af Selskabet er en Lærer
paa den Adelsmands Gods, som jeg har beskrevet;
Han har den besynderlige Lykke, at baade hans Pa¬
tron og hans Bønder høre ham med lige stor Fornøi¬
else, og naar andre rose hans Gaver til at behage Folk
af saa adskillig en Smag, svarer han, at den store
Konst i Veltalenheden er at fatte vel og føle selv
de Sandheder, som man vil foredrage andre; J
steden for at formørke Sandhederne ved Konst-Ord
