17.
Velgierninger, hvilke altid geleides med en For¬
maning, som passer til Personens Tilstand, og
har baade hans timelige og evige Velfærd til
Hensigt. Saa mange gode Egenskaber kunne
vel ikke være uden Feil. Jngen seer dem nøiere
og ingen laster dem mere end han selv. Han
holder det aldrig for en Skam at tilstaae en O¬
verilelse, og naar han ingen udvortes Forseelser
har at bebreide sig, klager han stedse over den
Ufuldkommenhed, som han finder i sine Hensigter,
og over den Forfængelighed, som blander sig i
hans beste Gierninger. Disse Skrøbeligheder,
siger han, beængstige ham saa meget desmere, som
han veed, at Menneskene ere meget tilbøielige til
at undskylde deres egne grove Feil med de mind¬
ste Svagheder, som de merke hos dem, der
prædike Dyden, og til at forringe alle gode Gier¬
ninger ved at tilskrive dem egennyttige Hensigter.
For derfor ikke at giøre alle Dyder mistænkte,
opofrer han alle de Leiligheder, som gives ham til
at forbedre sine egne Vilkaar.
(Fortsættelsen følger.)
