22
Verden, hvor man ikke veed, at der ere saadanne
Folk til som J og jeg.
Den fierde Lem af Selskabet er en Bonde.
Mange Læsere ville standse ved dette Ord, og
troe, at det er en Trykfeil. En Bonde i Sel¬
skab med skikkelige Folk, med en Herremand af
en gammel Familie, med en lærd Mand, og en
Kiøbmand, som eier meer end en Million; kan
en Bonde tale fornuftig? kan han sige noget, som
er værd at lade trykke? De Læsere, som tænke
saaledes, tillade mig at spørge, om de have væ¬
ret i Norge eller i Marsklandene, i Engelland
eller i Schweitz. Saa stor Forskiel som der er
paa Mennesker fra den klogeste Mand i Europa
til den dummeste Neger paa vore Colonier, saa
stor Forskiel er der og paa den Art af Mennesker,
som vi indbefatte under det almindelige Navn af
Bønder. Denne Bonde beviser det med sit Ex¬
empel. Endskiønt han er ligesaa virkelig en
Bonde, som alle andre Sognemænd i hans Bye,
ansee de ham dog med saadan en Forundring, at
de fleste holde ham for en Troldmand, og havde
for lang Tid siden stenet ham af Byen, dersom
Præsten ikke havde taget hans Partie. Hans
Forældre, som vare velhavende Bønder, lod ham,
lære at læse og skrive, og efterlod ham Gaarden,
i maadelig Tilstand. Han var ved Herreman¬
dens Tiltrædelse til Godset den eneste Bonde, som
