23
eiede noget. Den gode Orden, som hans nye
Herskab indførde, gav ham endnu mere Lyst til
at forhverve. Han talede ofte med Præsten om
Landhuusholdningen, og da han havde baade
mere Munterhed og Begreb end de andre Bøn¬
der, fik han Lyst til at giøre adskillige Forsøg,
hvoraf nogle slog an. Ved at indhegne sine
Marker, pløie Jorden dybt, og vælge adskillig
Giødning, har han bragt det saa vidt, at hans
Marker, endskiønt de ere de sletteste i det hele
Sogn, overgaae de andre saa meget i Frugtbar¬
hed, at hans Byemænd ikke kunne troe, at dette
skeer allene ved naturlige Midler. Naar hans
Qvæg trives bedre end hans Naboers, sige de,
at han holder en Gaard-Nisse. Naar Melken
hos ham giver mere Smør, hedder det, at han
forhexer deres Kierne, eller ved Troldoms-Kon¬
ster forstaaer at malke deres Køer ved at sætte en
Kniv i Væggen. Det, som især bestyrker dem
i de Tanker, er, at han gjerne læser, søger ikke
meget de andre Bønders Selskab, og drikker
aldrig Brændeviin. Ved dette Hexerie har han
bragt det saa vidt, at de fleste Bønder i Sog¬
net leve af ham. Kiøbmanden har forskaffet
ham en Fortegnelse, hvorledes alle Slags Fede¬
Vare tillaves i Jrland; hvori han har bragt det
saa vidt, at han kiøber Qvæg og Melk af sine
Naboer, og leverer Kiøbmanden aarlig en an¬
