25
i Kiøbstæderne. Den eneste Forskiel, der er
imellem hans Oeconomie og de øvrige Bønders,
er, at hans Familie er renere klædt, at Maden
er frisk og vel tillavet, og at der i hans hele
Huus ikke arbeides om Søndagen; Formidda¬
gen anvendes til Andagt, og Eftermiddagen til
anstændige Vederqvægelser. Herremanden, Præ¬
sten og Kiøbmanden have undertiden spiset hos
ham, de kunne ikke nok forundre dem over den
Reenlighed, Orden og Velanstændighed, som de
finde hos en Familie, der i de 6 Dage af Ugen
giør grovt Arbeide; Herremanden gav ham en¬
gang at forstaae, at en Mand, der havde saa
megen Formue, kunde nok skaane sine Børn me¬
re og holde dem bedre end andre Bønder. Min
Levemaade, svarede Bonden, mit Arbeide, og
min Nøisomhed er just den største Rigdom, som
jeg efterlader Dem; alt det andet kan forgaae,
andre, som de vare bedre vante. Dersom jeg
og de skulle da være ligesaa meget fattigere end
efterlod dem Eders Rang, sagde han til Herre-
manden, og den gode Mands Penge, i det han
slog Kiøbmanden paa Skulderen, skulde det alt
ikke kunne forslaae til at opfylde al den Stolthed
og Begierlighed, som boer inden for disse Valm¬
ulds Trøier, af hvilke saa mangen en gammel
Herremand er krøben ud, hvis Efterkommere
siden ere blevne til Prakkere. Nød og Trang
