26
har indskrænket mine Begierligheder, og da jeg
var en fattig Mand, misundte jeg de Rige me¬
get mere end nu, da jeg kan selv have Overflødig¬
hed, hvad skulde da ikke mine Børn falde paa,
dersom jeg ikke ved Opdragelsen, og ved mit eget
Exempel lærte dem Nøisomhed, og indprentede
dem Lyst til at blive i deres Stand. Herreman¬
den, som endnu ikke kunde troe, at en Bonde,
kiendte Æren, overtalte Kiøbmanden til at sætte
ham paa Prøve. Denne tog Anledning af et
stort Selskab, som Herremanden førte ind i
Bondens Huus, til at spørge ham, om det ikke
fornøiede ham, at saa mange fornemme Folk
havde Lyst til at kiende ham. Jeg kan forsikkre
Eder, svarede Bonden, at min Fornuft neppe
skulle have Herredømme nok over mig til at blive
det jeg er, dersom jeg ikke tænkte ved mig selv, at
den Formue, som nu giør mig til saa rar en Bon¬
de, skulde neppe bemerkes i en høiere Stand. J
har og en Herremand, sagde Kiøbmanden, som
kan giøre eder storagtig, saa megen Naade af en
Mand af hans Stand--- Naade, sagde Bon¬
den, jeg er den gode Herre intet skyldig uden
Kierlighed og Høiagtelse, og det var best for
ham selv, om alle hans Bønder kunde sige det
samme. En Bonde, der kan giøre sin Herre-
mand den Tieneste, som jeg giør, og sætte ham
saa skikkelig til Bords, har ikke nødig at ansee
