27
det for en Naade, at man vil spise hans Mad.
J alt, hvad Lovene kræve af mig, er jeg hans
Undergivne, men vidste jeg, at den gode Mand
ansaae det for en Naade, at begegne mig som
et skikkeligt Menneske, skulde jeg aldrig komme
i hans Huus, uden naar jeg har Skatter at be¬
tale. Jeg havde aldrig troet, sagde Herremanden,
da denne Samtale blev ham fortalt, at der kun¬
de boe saa stor en Siel i en Bonde. Hidindtil
har jeg agtet ham som en fornuftig og skikkelig
Mand, men fra dette Øieblik af holder jeg ham
mere værdig til mit Venskab, end mange Folk af
min egen Stand, som giøre sig en Ære af Hand¬
linger, der virkelig fornedre dem. Denne Bonde
maae herefter være den fierde i vores Selskab.
Forfatteren af disse Blade vil oftere finde
Leilighed til at giøre Læserne meere bekiendte med
disse Personer, hvis Omgiengelse de maae tilskri¬
ve al den Nytte og Opbyggelse, som dette Verk
kunde stifte. Dets Ufuldkommenheder tilhøre
Forfatteren selv, om hvis Person Læseren derfor
ikke har nødig at bekymre sig. Men saa stor
Aarsag, som han har til at skiule sig selv, saa
meget ønskede han, at de fire Landsmænd, hvis
Tænkemaade han paa de fleste Steder i dette
Skrift skal søge at udtrykke, maatte blive meere
bekiendte iblant os, da han er forsikret, at deres
Exempler skulle opbygge mere end alle Skrifter.
