28
No. 4.
Fredagen den 30 Jan. 1761.
Naar Begierlighed til Kundskab er allerstørst
i den menneskelige Siel, yttrer den sig dog
allermindst paa de Ting, som ere os nærmest.
Hvad er vigtigere end at kiende os selv, og hvil¬
ken Kundskab komme vi sildigere til end denne?
Menneskene havde neppe endnu Huse til at skiule
sig mod vilde Dyr, førend de opreiste Taarne
til at betragte de himmelske Legemers Gang.
Dette Foster af den menneskelige Hovmod er det
første Beviis, som vi have i Historien, at der har
været Konster og Videnskaber til iblant Menne¬
skene. Chaldeerne maalede Himlene paa en
Tid, da de ikke kiendte meget mere af Jorden
end den Plet, som de selv beboede. Naar de vilde
give Love eller foretage noget vigtigt i Livet, spurg¬
te de Stiernerne til Raads, og disse svarede dem
ikke uden ved Drømme. Hvor lidet de sande Grun¬
de til Menneskets Lyksalighed har været indseete
af det andet Folk iblant de Gamle, som roses for
deres Videnskab, kunne vi slutte deraf, at de
gjorde deres Medborgere til Slaver, for at
