29
giemme nogle døde Legemer i en uforgiengelig
Steenhob.
De græske Viise levede i Stater, hvor
det var fornødent at kiende Mennesket. Deres
Lovgivere regierede meere ved Grunde end ved
Tvang. De lode det ikke være nok at give Lo¬
vene. De søgte at giøre Menneskene beqvemme
til at efterleve dem. Vi kunne aldrig lære at
kiende Mennesket bedre end ved at betragte det
paa denne merkværdige Skueplads. Saa stor
en Forandring af Tænkemaader, Tilbøieligheder,
Love, Sæder og Levemaader paa en Plet Jord,
som ikke var større end det mindste Rige i Eu¬
ropa, beviser den ikke, at Mennesket er et Krea¬
tur, som kan tage imod utallige Skikkelser? De¬
res Viise fandt uovervindelige Vanskeligheder i
at beskrive dette Dyr, som de giorde dem saa me¬
gen Umage for at kiende. Aristoteles kaldte
Mennesket et leende Dyr. Diogenes det klogeste
og taabeligste af alle Kreature. Plato kaldte det
et tobenet Dyr uden Fiere og med brede Regle.
De have uden Tvivl ved disse skiemtsomme Be¬
skrivelser villet tilkiendegive, at naar man undtog
den udvortes Figur, var Mennesket i Henseende
til det indvortes saa foranderligt, at det ikke kun¬
de beskrives. "Menneskene, siger en af deres
"Poeter, have det Sind, som Guderne give dem
hver Dag.
