30
Den patriotiske Tilskuer.
Jngen Dyr ere sig selv saa ulige, som de,
hvilke vi tillegge det almindelige Navn af Men¬
nesker. Naar vi gaae alle Classer igiennem fra
dem, som ere fundne i Skovene, og fra dem,
som selges til vore Colonier indtil Motesquieu,
og Leibnitz, er det da vel lettere at beskrive den
Art, til hvilken alle disse Skabninger kunne hen¬
føres, end at forestille sig Nebucadnezar paa
Thronen og Nebucadnezar i Skoven som een Per¬
son? Jeg er Alexander, den store Konge, sag¬
de Asiens Erobrer til en nøgen Mand, som boe¬
de i et Viinfad, og jeg, svarede denne, er Dio¬
genes den Hund. Skulde man troe, at disse
Skabninger havde mere tilfælles end den udvor¬
tes Figur?
Naar vi tage Historie og Erfarenhed til
Veiledere, kunne vi ingen rigtigere Beskrivelse
giøre af Mennesket end denne: At det er et
Kreatur, som fødes med en meget ubestemt Ev¬
ne, til at tage imod utallige, endog de meest
stridige Begreb og Tilbøieligheder, hvoraf de
fleste ikke saa meget ere grundede i Menneskets
Natur og Væsen, som i de Jndskydelser vi faae
af andre. Hvor vigtig er ikke denne Sandhed?
hvor meget maae den ikke ydmyge dem, som For¬
synet har givet store Fortrin for Andre? Hvor
lidet kunne de tilskrive dem selv ikke allene af
Lykkens, men og af Sindets Gaver? og hvor
