34
Den patriotiske Tilskuer.
de onde, forandres de sielden uden ved en al¬
mindelig Ødelæggelse.
Vore Tiders Indretninger have den U¬
fuldkommenhed frem for de Gamle, at de sigte
ikke saa meget til at danne Borgerens Sæder,
som til at forøge Sikkerheden og Beqvemmelig¬
heden. Dersom ikke Religionen bødede paa
denne Mangel, dersom den ikke gav Menneskene
saa sterke bevægende Grunde til at iagttage de¬
res Pligter, skulde vi med al vores Lovkyndig¬
hed ikke udrette saa meget, som Grækerne og Ro¬
merne udrettede ved Opdragelsen allene.
De Grund-Regler, som nu omstunder be¬
væge Menneskene ere saa stridige, at de ofte
svække og reent omstøde hinanden. Fornuftens
og Religionens klareste Sandheder modsiges saa
meget i den daglige Levemaade, der er saa stor
Forskiel imellem vore Begreber om Dyd og om
Ære, imellem den Opdragelse, som vi faae af
vore Forældre og Lærere, og den som vi faae i
den store Verden; Man forestiller sig saa me¬
gen Strid imellem Religionen og Stats-Kon¬
sten, imellem Menneskets Lyksalighed i dette Liv
og i et tilkommende, at kun faa Mennesker
kunne handle efter deres Jndsigt. De regieres
mere af Hendelser, Vane og Nødvendighed, end
af Fornuft og Overbeviisning. Maatte dog en
almindelig Oplysning engang stifte saadan en
