38
Kommer det saa meget an paa de udvortes
Midler, og saa lidt paa Mennesket selv, at for¬
hverve sig de Egenskaber, som udkræves til at tie¬
ne Selskabet, og til at beklæde vigtige Poster i
Staten, mon der da udfordres mindre Lykke til
at blive sadt i saadanne Omstændigheder, i hvilke
man kan bruge sine Gaver, til at overvinde de
Hindringer, som andres Vankundighed, Egen¬
nytte og Misundelse legge os i Veien, og til at
treffe de rare og beqvemme Øieblik, i hvilke saa
mange forborgne Aarsager maae sammenløbe for
at krone vores Anslag med et lykkeligt Udfald?
Ariste foretager i et af disse Øieblik en Gierning,
som Philander enten af Klogskab ikke torde vove,
eller som han til andre Tider forgieves har forsøgt;
den lykkes, han indlegger en betydelig Seier,
og bliver ophøiet til en anseelig Ærespost. Er
Philander derfor berettiget til at klage over Fæ¬
drenelandet og til at misunde Ariste? Dersom
hiin har et virkeligt Fortrin i Fortienester, har
jo Skiebnen lige saa stor Deel deri, som i Ari¬
stes Seier, og hvad have de da begge at kræve
af Fædrenelandet? Philander, som har Selska¬
bet at takke for de Egenskaber, som giøre ham
værdig, til Æresposter, har ingen Aar¬
sag til at besvære sig over Aristes Ophøyel¬
se, og dersom denne ikke forblindes af Lyk¬
ken, troer han, at han endnu har min¬
