39.
dre Aarsag til at hovmode sig af sine udvor¬
tes Fortrin.
Dersom de, der besidde virkelige store For¬
tienester, ere forbundne til at tiene Fædrenelandet
med deres Gaver, uden altid at have Hensigt til
Belønningen, hvor meget er det da ikke deres
Pligt, som ikke have andet Fortrin for deres
Medborgere end en Stand og Formue, som de
endnu ikke selv have fortient?
At unddrage Fædrenelandet sin Tieneste,
fordi den ikke er bleven belønnet nok, er at nægte
en Velgiører sin Hielp, fordi han ikke har betalt
Brugen af hans egne Gaver. At ikke ville op¬
ofre noget af sin Formue uden Vederlag, er det
samme som at vægre sig ved at laane en liden
Summe til den, som man er en langt større skyl¬
dig; Men at undskylde sig i noget vigtigt Tilfæl¬
de dermed, at vores Rang tillader det ikke, er
det samme, som at sige til en Ven: Du har
gjort mig alt for meget Got til at jeg skulde tie¬
ne dig igien.
J unge Mennesker, som ved Fødselen be¬
sidde store Fortrin for Eders Medborgere, hvor¬
mange Tienester have ikke Fædrenelandet at for¬
dre af Eder, førend J kunde holde Eder beretti¬
gede til at kræve anden Belønning af Selskabet
end den, som J allerede have oppebaaret uden
at have fortient den, og hvor ubilligt var det
