40
ikke, om J vilde undskylde Eders Efterladenhed
dermed, at Fortienester ikke altid blive belønne¬
de? Folk, som have saa anseelig en Formue i
Staten, skulle de ikke kunne giøre saa meget for
Fædrenelandet som en Raadsherre i Rom, der
gik ved Ploven? Jeg tilstaaer, at i leve i Ti¬
der, da Forfængelighed har gjort saa mange
Ting nødvendige, at J med al Eders Formue
neppe kunne beholde saa meget tilovers som en
Romersk Adelsmand, der kun eiede nogle faa
Agre, og spiste Roer af Leer=Fade; J leve i
Tider, da de herskende Meninger i den store
Verden have gjort en uegennyttig Kierlighed til
Fædrenelandet latterlig. Men kunne J fornægte
den Drift til at giøre Eders Navne udødelige
ved dristige Gierninger, som Forfængelighed selv
saa sterk har indprentet i Folk af Eders Stand,
kunne i efterfølge Romerne deri, at gaae fra
Armeen tilbage til Ploven, da bør J og lige som
de kunne forlade Eders roelige Lystgaarde, naar
Ære og Pligt kalder Eder til saadanne Poster,
i hvilke J ved Nidkierhed og Opofrelse for det Al¬
mindelige kunne giøre Eder værdige til de Nav¬
ne, som J bære.
Hvor meget end Egennytte og Vellyst ha¬
ve undertrykt de Følelser af Ære, ved hvilke
Eders Fædre adskilte Dem fra Deres Medborge¬
re, er jeg dog vis paa, at naar det stod til Eder
