41
selv at vælge Eder efter Døden en Opskrift paa E¬
ders Grave, gav J gjerne alle Eders Ærestegn og
en stor Deel af Eders Formue, for at have for¬
tient det Vidnesbyrd, at have gjort Fædrenelan¬
det store Tienester uden Egennytte. Denne Æ¬
re er just af alle Belønninger den, som beroer
mere paa Eder selv end paa Yndest og Lykke, og
som Misundelse og Ugunst mindst formaae at be¬
røve Eder.
J kunne vel undertiden have Aarsag til
at klage over Eders Medborgeres Forfængelighed,
som søge at trænge sig ind i Eders Stand, og
misunde Eder de Fortrin som uden Byrde for
Staten ikke kunne blive mange til Deel. Men
ville J beholde Eders Herligheder selv, der er
et sikkert Middel dertil, Opfylder selv de store
Pligter af Eders Stand, giører dens Byrder
ligesaa følelige som dens Fortrin. Dyden er det
ældste Adelskab, og den har til alle Tider i Ver¬
den udkrævet Opofrelse af egne Fordele og en u¬
egennyttig Nidkierhed for det Almindelige. Det¬
te Adelskab skal ikke misundes Eder af den for¬
fængelige Hob, som ønskede ved nedrige Midler
at kunne indsnige sig i en Stand, i hvilken de
ventede at blive ærede uden Fortienester.
