45
skrive Dansk. Jeg loe ved mig selv af dette
Spørsmaal, og svarede, at jeg var født her i
Landet. Saameget desbedre, sagde han, men
jeg ønskede nok at see en Prøve af deres Stil.
Hvad skulde jeg dømme deraf andet end at han
havde saa slette Tanker om Nationen, at den ikke
forstod sit eget Sprog? Han spurte, om jeg
havde lagt mig efter de smukke Videnskaber,
hvortil jeg svarede, at jeg ikke bekymrede mig
uden om det solide, og at min Hensigt var at
blive en god Skole=Lærer. Dersom min Søn,
sagde han, var bestemt dertil, vilde jeg antage
Dem, men han skal tiene ved Hoffet eller i Kri¬
gen, og jeg maae give ham en Opdragelse, som
skikker sig til hans Stand. Grædsk og Hebraisk
behøver han ikke, han skal ikke heller disputere,
men han maae lære at kiende Verden, at tænke
fornuftig, og at forklare sine Tanker vel i de
Sprog, som bruges til Forretninger. Jeg er
selv fremmed, og det Danske tales saa lidt i
Selskaber, at min Søn ikke kan lære det uden
af sin Hofmester. Jeg ønskede derfor at finde
en Person, som kunde lære ham at føre saa skik¬
kelig en Stiil, at han ikke behøvede at lade sine
Breve skrive af en Fuldmægtig. Da jeg hav¬
de overleveret ham mit Prøveskrift, talte han saa
meget om Reenhed i Sproget, om Smag, Kort¬
hed, Fyndighed, Valg af Ord, o. s. v. at jeg
